Du er her: Om NNTV
Om NNTV
Med vores slogan 'Old school knowhow - New school media' forsøger vi at fortælle, at vi arbejder med nye medier, men med en ballast af viden og kompetence baseret på erfaring gennem mange års arbejde med kommunikation, udvikling og kampagne m.m.

NNTV arbejder med digitale kommunikationsplatforme og skaber alternative interaktive, visuelle og kommunikative løsninger til mobil og Internettet. Vi udvikler Web Tv stationer og producerer video for store danske virksomheder og offentlige aktører.


Hvad driver os?
Vores mission er at hjælpe vores kunder med at finde de bedste digitale interaktive kommunikationsrammer og -platforme til lige netop deres budskab og målgrupper. Vi tænder på at få budskaberne ud på den bedst tænkelige måde, se effekten af vores anstrengelser og kundernes glæde når det lykkes. Og vi synes det er både nødvendigt og utroligt spændende hele tiden at udfordre os selv, og dermed også vores kunder og deres målgruppe på teknologi, på metode på platform og på indholdet.



Produkter og ydelser
NNTV udvikler kommunikationsplatforme, Web Tv stationer, digitale visuelle løsninger, web 2.0 løsninger, e-shops, communities, kampagner - både landdækkende og til mindre brugergrupper - samt produktion af indhold til disse, vi producerer video til corporate identity, intern dokumentation og kick off.
Vi har i NNTV en dyb interesse i communityplatforme, og har siden 2004 brugt en bred vifte af Internet communitys i vores arbejde med formidling, branding og viral markedsføring.



Hvordan arbejder vi?
I vores opgaver er vi meget opmærksomme på brugervenlighed og brugerinddragelse, derfor revurderer vi altid brug af teknologier, visuelle virkemidler og interaktionsformer til hver enkel opgave.
Vi er konceptstærke og favner hele opgaveforløbet fra ideudvikling over realisering til vedligeholdelse af de enkelte produkter, efterfølgende brugertest og effektanalyse.


Vores målgruppe
Vi forsøger at opbygge langvarige kundeforhold, hvor gensidig respekt og kendskab til hinanden opbygges.
Vi har ikke en skarpt afgrænset kundegruppe, et segment, som vi nurser mere end andre, men har en varieret og spændende mængde af kunder. NNTVs kunder tæller mange store danske private og offentlige virksomheder, og vi hører ofte at vores referenceliste er imponerende. Men det er vi ikke optagede af. Vi er ganske bevidste om, at vi kun vurderes på den sidste opgave vi har løst for kunden.


Det unge publikum
I NNTV elsker vi vores unge publikum og glæder os, hver gang vi skal udvikle eller producere for kunder, der skal nå den "unge målgruppe".
Det, der gør den unge målgruppe interessant at arbejde med, er at de stiller meget store krav, har meget store forventninger til kvalitet - og deres kritiske sans er medvirkende til at skærpe vores budskaber og i høj grad tvinge os til at have fingeren på pulsen.
Vi tager tovejskommunikationen alvorligt og ser en stor fordel i, at det ikke kun er os der 'blot' leverer, men i lige så høj grad får kylet tingene tilbage i hovedet af de unge. De reagerer. Netop derfor arbejder vi MEGET gerne med unge, og har altid gjort det.


SKI - Statens og Kommunernes Indkøbs Service
Vi er udvalgt leverandør på SKI-aftale inden for PR og kommunikation i alle 5 regioner i Danmark, og vi har derfor mulighed for at levere til offentlige organisationer uden at den offentlige aktør først skal gennem tidskrævende udbuds- og tilbudsrunder.
Som udvalgt leverandør lever vi op til en række pris-, kvalitets- og miljøkriterier, som SKI har opstillet i forhold til det givne udbud.
Læs mere om SKI her.
webdesign ski leverandør kampagne markedsføring kommunikation community web tv grafisk identitet netværk e-shops oldschool knowhow videoproduktion sociale medier mobil marketing menneskelig vinkel kommunikationplatforme ung_målgruppe nntv