NNTV er i dag en kombination af et udviklingshus og et produktionsselskab.
Vores medarbejdere udvikler software, designer og programmerer apps samt vedligeholder og videreudvikler vores egne digitale streamingløsninger. Samtidig bygger vi videre på mange års erfaring med TV- og videoproduktion, hvor vi har en særlig passion for livestreaming og afvikling af både små og store live events.
Vi arbejder hands-on med konkrete opgaver – nogle af os holder endda stadig af at tape kabler fast med gaffa. Det er med til at holde os skarpe, engagerede og opdaterede på de nyeste trends i branchen.
NNTV producerer naturligvis også video og bidrager gerne med kreativ sparring og tilrettelæggelse af produktioner, hvor video er i centrum.
Nordisk Net TV ApS blev stiftet i 2000 med rødder i både TV- og IT-branchen. Allerede dengang så vi potentialet i video som en central del af fremtidens digitale kommunikation.
I 2002 udviklede vi nogle af Danmarks første niche- og WebTV-koncepter, samtidig med at vi leverede videoløsninger til både offentlige og private kunder. Kombinationen af teknologi og egen produktion gav os en stærk forståelse for samspillet mellem indhold og platform.
I 2007 samlede vi vores erfaring i udviklingen af VideoTool – en platform, som vi siden er fortsat med at videreudvikle.
VideoTool er i dag en førende platform til videodeling, anvendt af ministerier, styrelser, kommuner og en lang række private virksomheder.